Spørgsmål & svar
Køreskolen Lyn Generhverv har svaret på de mest stillede spørgsmål.
Hvis du har spørgsmål, som ikke besvares herunder, kan du altid ringe til os på 2397 9080
Hvad betyder generhvervelse af kørekort?
Generhvervelse af kørekort er navnet på den proces, hvor man kan få kørekortet tilbage efter at have fået frakendt førerretten. Ved generhvervelse af kørekort skal kørekortansøgeren bestå en kontrollerende køreprøve, som består af en teoriprøve og en praktisk køreprøve, før ansøgeren kan få kortet tilbage.
Hvordan foregår generhvervelse af kørekort?
For at generhverve førerretten efter frakendelsen skal man tilmelde sig en køreskole, som skaffer en teoriprøve og en praktisk køreprøve samt stiller en bil til rådighed. Før teoriprøven skal man ansøge om kørekortet og betale et prøvegebyr. Ansøgning kan udføres digitalt på koreprovebooking.dk.
Vi giver dig mulighed for at generhverve dit kørekort uden fremmøde – fx vores onlineteoriprogram, så du kan øve online, men ved teori- og køreprøven, skal du møde op fysisk.
Hvad koster generhvervelse af kørekort?
Hos Lyn Generhverv tilbyder vi 2 pakker, der kan få dig hurtigt tilbage bag rattet og en pakke ved kørselsforbud.
- Standard: 2.999 kr.
- Lyn: 3.999 kr.
- v/Kørselsforbud 4.499 kr.
Læs mere om vores pakker og deres forskelle her.
Hvad betyder kørselsforbud?
Hvis man får frakendt førerretten inden for de første 3 år efter, at man har fået kørekortet, så får man et såkaldt “kørselsforbud”. En bilist kan også få et kørselsforbud på grund af kørsel under påvirkning af alkohol eller narkotika. Ved et kørselsforbud er der flere krav til kørekortansøgeren under generhvervelsen af kørekortet.
Hvilke krav er der til generhvervelse af kørekort ved kørselsforbud?
Ved generhvervelse af kørekort efter et kørselsforbud skal kørekortansøgeren deltage i såkaldt “særlig køreundervisning”, som består af 8 teorilektioner og 8 kørelektioner på vej. Herefter skal man op til en teoriprøve og en praktisk køreprøve. Hvis kørekortansøgeren har fået frakendt førerretten på grund af kørsel under påvirkning af alkohol eller narkotika, skal ansøgeren også gennemføre et ANT-kursus (kursus i alkohol, narkotika og trafik).
Hvad er forskellen mellem betinget og ubetinget frakendelse af kørekort?
Hvis en bilist får en betinget frakendelse af kørekortet, får bilisten lov til at beholde kørekortet i 6 måneder. I den periode skal ansøgeren nå at bestå teoriprøve og den praktiske køreprøve. Herudover vil bilisten have 3 års prøvetid, hvor bestemte forseelser vil forudsage en ubetinget frakendelse af førerretten. Ved en ubetinget frakendelse af førerretten mister bilisten kørekortet i mindst 3 år og får en prøvetid på 5 år.
Hvad skal jeg selv gøre på Borgerservice?
Når du skal generhverve kørekortet, skal du op på Borgerservice for at hente din ansøgning om kørekort og betale for prøvegebyret. Ansøgningen om generhvervelse af kørekort foregår enten på Borgerservice eller online på www.koreprovebooking.dk. Hvis man vælger at aflevere ansøgningen på Borgerservice, så skal man medbringe et godkendt pasfoto samt en udfyldt ansøgning om kørekort (P23), som du kan downloade her: Ansøg om kørekort (fstyr.dk)
Hvad er tidsfristen for generhvervelse af kørekort?
Ved en betinget frakendelse af kørekortet skal kørekortansøgeren bestå teoriprøve og praktisk køreprøve inden for 6 måneder. Pakkerne fra Lyn Generhverv er skræddersyet, så du let kan nå det inden for denne tidsgrænse. Ved ubetinget frakendelse af førerretten mister man kørekortet i mindst 3 år, hvorefter man kan starte på generhvervelse af kørekort.
Er det muligt at få teoriundervisning og køretimer om aftenen og i weekender?
Hverken kørelektioner eller teorilektioner er obligatoriske ved generhvervelse af kørekortet, medmindre ansøgeren har fået et kørselsforbud. De fleste, som skal generhverve kørekortet, ønsker at øve sig der hjemme via vores online teoriprogram, som er inkluderet i alle vores generhverv pakker. Skulle ønsket om deltagelse i teoriundervisning melde sig, kan dette let tilpasses til din hverdag. Normalt foregår teori- og køreundervisning i hverdage mellem 08:00-18:00. Foretrækker du køreundervisningen om aftenen eller i weekenden kan dette klares for et mindre ekstrabeløb.
Hvor går man op til teori- og køreprøve?
Hos Lyn Generhverv foregår alle teoriprøver og praktiske køreprøver på Sjælland, så du har kort vej fra vores køreskoler i København. Under generhvervelse af kørekort guider vores erfarne kørelærere dig gennem hele processen med bestilling af køreprøver samt planlægning af tid og sted, så du kan fokusere på at bestå prøverne. Når du ønsker en teoriprøve eller praktiske køreprøve skal du blot skrive til os på prøve@lyngenerhverv.dk
Er teoriundervisning og køretimer et lovkrav ved generhvervelse af kørekort?
Ved almindelig generhvervelse af kørekort er der ingen lovkrav om gennemførelse af undervisning – hverken teoretisk eller praktisk. Vi oplever dog, at mange kørekortansøgere ønsker at få pudset deres teoriundervisnings kompetencer. Derfor har vi et onlineteoriprogram, som fast bestanddel i vores pakker om generhvervelse. Så du er helt klar til at bestå prøverne.
Ved kørselsforbud er der et krav om, at ansøgeren deltager i 8 timers teoriundervisning og 8 timers praktisk undervisning i bil, som er en del af vores pakke “Kørselsforbud”. I forbindelse med generhvervelse af kørekort med kørselsforbud bør du ringe til os, så vi kan skræddersy et forløb til dig.
Kom i gang så hurtigt som muligt
Udfyld formularen og bliv kontaktet af en af vores kørelærere.
…eller ring direkte på 2397 9080
Køreskolen Lyn Generhverv
Østerbrogade 163
2100 København Ø
Kontaktoplysninger
- info@lyngenerhverv.dk
- +45 2397 9080
- CVR: 40072942
Gode links